Syre, Base og Salte 1

Forsøg 1

Formålet:

Mål pH-værdien af forskellige stoffer fra dagligdagen.

Materiale:

- Lagereddike

- Solsikke olie

- Opvaskemiddel

- Opvasketablet

- NaCl / køkkensalt

- Saltpetersyre

- NaOh

- Gips

- PH-papir

- Filterpapir

- Glasspatel

Forsøgsdesign:
I dette forsøg rev vi små stykker af pH-papir og lagde dem på filterpapiret. De stoffer der ikke var flydende (salt, gisp og opvasketabletten) opløste vi i vand. Så tog vi en glasspatel og puttede en dråbe af de forskellige stoffer ned på de forskellige pH-papirer.

Resultat:

Vi aflæste farverne på de forskellige pH-papirer. Fra 1-5 ville det være en syre (de rødlige farver), fra 6-8 neutral og fra 9-11 en base (de blålige farver).

Konklusion:

Vi har tidligere lært at rengøringsmidler normalt er basisk, men i dette tilfælde var vores opvaskemiddel ikke basisk, men neutralt. Det er måske fordi man bruger opvaskemiddel til at vaske op, og da man risikere at få det på hænderne, ville det være farligt, hvis opvaskemidlet var direkte basisk. Dog var opvasketabletten basisk, og det er nok fordi den ikke skal i kontakt med mennesker.

Transformation 1

Forsøg 1

Formålet:
Ændre spændingen med en transformer.

Materialer:
- 2 spoler m. 200 vindinger
- 2 spoler m. 400 vindinger
- 2 spoler m. 1600 vindinger
- 4 ledninger
- 1 strømforsyning
- 1 jernkerne
- 2 voltmeter

Forsøgsdesign:

I dette forsøg satte vi 2 ledninger til strømforsyningen, som vi forbandt til et voltmeter og derefter til en spole som sad på en jernkerne. På jernkernen sad der også en anden spole, som var forbundet til et andet voltmeter. Voltmeterne sad der for at måle den præcise spænding.

Vi skulle finde ud af hvordan spændingen ændrede sig, når den løb i gennem en transformer i forhold til vindingtallene. Vi brugte spoler med 200, 400 og 1600 vindinger, og skulle afprøve dem alle i forskellige kombinationer. strømforsyningen skulle hele tiden stå på 4V.  

Resultat:

Konklusion:

Man kan altid regne ud hvad spændingen vil være på sekundærsiden, hvis man bare kender vindingstal på begge spoler og spændingen på primærsiden.
For forholdet mellem vindinger på primær- og sekundærspolen, og forholdet mellem sekundær- og primærspænding, er altid det samme.

Nogle gange kan man få nogle andre resultater end det man har regnet ud, fx da vi i en af vores forsøg fik 30V på sekundærsiden i stedet for de 32V, som vi havde regnet det til.
Det kan både være fordi at voltmeteret ikke er helt præcist, og fordi der kan være sket et energitab af spændingen og strømmen. 

            

Transformation 2

Forsøg 2


Formålet:
At få en pære der ligger tæt på, og en pære der ligger langt væk til at lyse lige kraftigt ved hjælp af en transformer.

Materialer:

- Strømforsyning

- To spoler med 200 vindinger

- Fire spoler med 1600 vindinger

- Ti ledninger

- To jernkerner

- To pærer på 6 V

Forsøgsdesign:

1. Til at starte med skulle vi bare få en pære til at lyse. Strømforsyningen symboliserer et kraftværk og pæren en hustand der ligger tæt på.

Vi koblede to ledninger til strømforsyningen med vekselstrøm, og den anden ende til en pære, som i kan se på billedet.

2. Derefter skulle vi vise strømstyrkens forskel når vi havde en pære/hustand der lå tæt på kraftværket og en der lå langt væk. spolerne symboliserede de lange ledninger der findes ude i virkeligheden.  

I denne opstilling brugte vi opstillingen fra billedet ovenover, og forbandt derefter to ekstra ledninger forbundet med én spole på begge sider til en ny pære.

Som man kan se på billedet, lyste pæren tættest på kraftværket mere, end pæren længst væk. 

3. I den sidste opstilling skulle vi gøre, så begge pære lyste lige meget.

Vi lavede derfor transformere, så vi over de "lange afstande" (spolerne), ville få et mindre energitab, så pærene ville få samme mængde strøm og spænding.
Vi transformerede derfor spændingen op, og først ned igen til normal spænding, da strømmen havde gået igennem de lange afstande.

Man kan se på billedet hvordan vi opstillede det.

Resultat:

I sidste opstilling kunne vi få strømmen og spændingen til at være lige stærk over lange afstande ved begge pærer ved hjælp af transformere.

Konklusion:
Vi har nu forståelse for hvor smart det er at bruge transformere. Transformerne bruges jo også i den virkelige verden, hvor strømmen løber i højspændingsledninger fra et kraftværk til en transformerstation der transformere strømmen op til en transformerstation hvor spændingen bliver transformeret ned og videre til forbrugerne forbrugerne.

Hvis man ikke transformerer spændingen op, ville spændingen selvfølgelig være lav og strømstyrken høj, og så ville det være et stort rod da alle elektronerne ville køre oveni hinanden og skabe varme, og dermed føre til energitab.
Så derfor transformerer man spændingen op, så strømstyrken bliver lav, og derfor vil færre elektroner løbe igennem uden problemer. Det vil sige der vil være mindre energitab.